1916
BMW startede oprindelig som 2 forskellige fabrikker:
Gustav Ottos flyvemaskinefabrik (grundlagt 1911) i München blev lagt sammen med Karl Rapps
Flugwerke Deutschland den 7. marts 1916, og fabrikken fik navnet Bayerische
Flugzeugwerke.
1917
Den 21. juli 1917 ændrede fabrikken navn fra Bayerische Flugzeugwerke til
Bayerische Motoren Werke, og Fritz Rapp koncentrerer sig mere om sine
naturvidenskabelige studier. Camilio Castiglioni træder til i stedet, og
fabrikken ændrer navn til Bayerische Motoren Werke GmbH.
Igennem hele historien har fabrikken beholdt deres logo, der forestiller en
stiliseret flyvemaskinepropel.
Med 3400 ansatte rekrutterede Karl Rapp og Max Frisch den gode Franz Joseph
Daimler som administrerende direktør.
Fabrikken fremstillede hovedsageligt V12-flymotorer.
1918
BMW oplever en gevaldig økonomisk optur p.g.a. salg af flymotorer til det
tyske luftvåben, og bliver aktieselskab.
1919
Tyskland forbydes at fremstille fly, da Versailles-traktaten træder i kraft
efter 1. verdenskrig.
Max Frisch, der er chefdesigner på fabrikken, begynder nødtvungent at se nærmere
på andre muligheder inden for motorcykler og biler for at holde fabrikken i
gang.
Frisch sætter de små grå i sving, og tegner i løbet af 4 uger det, der
skal gå hen og blive den berømte boksermotor.
Til toppen
1920
BMW ændrer produktion og bliver til Süddeutsche Bremsen AG, et
datterselskab af Knorr Bremse AG.
Kurt Hanfland designer Kurier-motoren, en lillebitte 2-takts 148 kubik
motor.
Motoren bliver brugt i en kombineret cykel/motorcykel, kaldet
'Flink'-modellen.
Ordet 'Flink' betyder ironisk nok 'hurtig', hvilket cyklen absolut ikke er -
den tunge cykel kræver megen pedalarbejde før man kan starte den. Cyklen
er ikke nogen succes, og den bliver aldrig solgt som en BMW-model.
1921
Max Frisch og Martin Stolle arbejder sammen på M2B15-motoren, som er den
allerførste boksermotor.
Motoren er baseret på det britiske Douglas-design, og den bliver
fremstillet hos BMW, men brugt i andre motorcykler såsom Corona, Heller,
Helios og Scheid.
1922
Motorproduktionen købes tilbage, og ligeledes det gamle firmanavn, således
at fabrikken nu hedder Bayerische Motoren Werke AG.
Rudolf Schleicher udvikler det første letmetal-topstykke.
Det viser sig snart at være en af de vigtigste forbedringer, der fører til
den anden og mere vellykkede version af boksermotoren.
I mellemtiden viser M2B15-motoren sig at være knap så heldig som
motorcykelmotor - nogle folk mener, det er fordi BMW-fabrikkernes hjerte
stadig befinder sig hos flyvemaskinerne.
Men uanset hvad, så skubber Max Frisch på for at forbedre boksermotoren i
slutningen af året.
1923
R32.
Det er Max Frischs modvillige forbedringer (Hans hjerte var stadig hos
flyene) på M2B15-motoren designet i samarbejde med Martin Stolle, der fører
til BMWs første rigtige motorcykel.
Ved at bruge andre videreudviklede dele som Schleichers letmetal-topstykker,
lykkes det Frisch at få fremstillet en motorcykel med en 486 kubik motor,
der med 8,5 hk kan nå en tophastighed på 96 km/t.
Motorcyklen er karakteriseret ved den sædvanlige M2B15-motor, og der er
monteret kardantræk i stedet for det sædvanlige kædetræk.
R32'eren bliver grundstenen i BMWs fremtidige motordesign indtil indførslen
af K-modellerne i 1983.
1924
Efter blot et år i motorcykelbranchen vinder BMW deres første tyske
mesterskab, og starter dermed en langvarig tradition for at rende med trofæerne
i raceverdenen.
Rudolph Schleicher bliver udnævnt til chefdesigner og afløser dermed Max
Frisch, der vender tilbage til sin første og oprindelige kærlighed,
flyvemaskinerne.
Fordi Schleicher først og fremmest er racerkører, bringer han en fornyet
passion med sig i sine designs.
Denne passion satte standarden for kvaliteten hos BMW, som fabrikken
derefter gør hvad de kan for at leve op til.
1925
Schleichers første originale design, R37'eren, ser dagens lys dette år.
Det er temmeligt tydeligt en racerversion af R32'eren, og modellen kan da
også køre 17 km/t hurtigere end forgængeren, men den har også dobbelt så
megen kraft at trække på som R32'eren, med sine 500 kubik og 16 hk ved
4000 o/min.
R37'eren ender med at vinde 100 løb i Tyskland, men det er en dyr maskine
at fremstille, og der laves kun 152 eksemplarer i alt.
BMWs første encylindrede motorcykel - R39'eren - får sin debut dette år.
Og nu vi er i gang med hastighederne, så bliver R32'eren også udstyret med
en hårdt tiltrængt forbremse dette år.
1926
Der er blevet solgt 3000 eksemplarer af R32'eren på dette tidspunkt.
Og selv om BMWs motorcykler er dyrere end konkurrenternes modeller, lader
det til at køberne tager navnet alene som garanti for kvalitet allerede på
daværende tidspunkt.
1926 er også et godt år i motorcykelløbenes verden for BMW, og Rudolph
Schleicher vinder guldmedalje i det internationale 6-dagesløb. Det er
Tysklands første guldmedalje nogensinde i det løb.
Men rønnebærrene er sure, og Greenville Bradshaw fra England beskylder BMW
for at have kopieret ABC-motoren.
Påstanden savner hold i virkeligheden, og bliver mere eller mindre
ignoreret.
1927
Endnu et fremragende år for BMW - Paul Koppen vinder to af tre sejre i
Targa Florio-løbene på Sicilien.
BMW har på daværende tidspunkt fremstillet 25.000 motorcykler, hvoraf
den nyeste model, R47'eren, står for de 1720 eksemplarer i løbet af 18 måneder
- hvilket er en ekstraordinær høj salgsrate på det tidspunkt.
Da R47'eren er billigere end R23'eren, afløser den snart denne i
produktionen, således som den også afløser R37'eren og R39'eren.
1928
BMW fremstiller sin første 750 kubik motorcykel, R62'eren.
Motorcyklen er designet som en touringmodel, men forlygten koster dog
ekstra!
R62'eren har den hidtil største motorkapacitet hos BMW (M5651-motoren),
og med en tophastighed på 114 km/t. er den noget af en benzinsluger.
BMW begynder også dette år at fifle inden for en anden industri, der vil
vise sig at blive en succes fremover - fremstilling af biler.
Ved at opkøbe og omdøbe Dixi-fabrikken i Eisenbach for 2,2 millioner
reichsmark går BMW officielt ind i bilindustrien som fabrikant.
1929
Ernst Henne sætter ny verdensrekord på landjorden på en specialbygget
750 kubik BMW-motorcykel, og opnår den fantastiske hastighed af 215 km/t.
Han ender med at slå sin egen rekord 6 gange mere i løbet af 30'erne,
hvilket giver BMW et omdømme for både hastighed og topydelse.
På dette tidspunkt er BMW vokset kraftigt fra at have 2630 ansatte til at
have 3860 ansatte på fabrikken, og der fremstilles nu stjernestel af
presset stål til motorcyklerne, i modsætning til de tidligere rørrammer.
Og i USA går Wall Street i knæ med et brag, der sender økonomiske chokbølger
gennem resten af verden...
Til toppen
1930
Selv om BMW har slået sit navn fast i motorsportens verden, trækker de
sig midlertidigt tilbage fra konkurrencer for at koncentrere sig om
forretningerne. Tyskland står over for en national økonomisk krise.
Den mindste motorcykel i BMWs motorcykelserie fremstilles - en bette sag på
kun 198 kubik, model R2.
R2'eren bliver markedsført som en pendler-mc, og den har pæn succes. Der
sælges ihvertfald 15.207 eksemplarer.
Meget af succesen ligger i den tyske transportlovgivning, som fritager små
motoriserede køretøjer for vejskat og krav om specielle kørekort.
1932
De mindre motorcykelmodeller fortsætter med at sælge godt i en verden
med en højspændt økonomisk atmosfære.
Faktisk er det så slemt at Depressionen tvinger 17.000 tyske firmaer ud i
bankerot.
BMW bliver hårdt ramt, men klarer skærene ved udvikle mere økonomiske
modeller som R4'eren.
Den ligner R2'eren, og har en encylindret 398 kubiks motor på 12 hk ved
3500 o/min.
1933
R4'eren fortsætter med at sælge godt, og tiltrækker sig det voksende
Tredje Riges opmærksomhed.
BMWs 4720 ansatte bliver kommissioneret til at fremstille R4'eren i hærens
olivenfarvede kulør.
Mellem 1932 og 1938 fremstilles ca. 15.000 eksemplarer til militær brug.
Aftalen med den tyske hær sikrede, at BMW kunne fortsætte på trods af
verdensomspændende økonomiske problemer.
Den første rent BMW-producerede bil - model 303 - dukker også op dette
år.
1935
BMW introducerer R12'eren som nok er mest berømt for at være den første
fabriksfremstillede mc med hydraulisk affjedrede teleskopforgafler. Dette
fremskridt er et stort spring fremad i motorcykelfabrikationen.
Med sine 745 kubik kan R12'ere komme op på at yde 20 hk ved 3400 o./min.,
men må dog slås med sin store vægt på 185 kilo.
På trods af vægten har motorcyklen dog en topfart på 120 km/t.
Det er den mest succesfulde motorcykelmodel i mellemkrigsårene, og BMW er
nu oppe på 11.113 ansatte og en årlig omsætning på 128 mio.
Reichsmark.
Det er det første år hvor BMW producerer mere end 10.000 motorcykler årligt.
1936
Wiggerl Kraus får sendt BMW retur på racerbanen for fulde gardiner ved
at køre Kompressor-modellen, der er udstyret med...ja, en kompressor.
Kompressoren (det hed den!) vinder adskillige løb for BMW og Tyskland,
inklusive det berømte Senior TT på Isle Of Man.
Kompressoren er en variation af Rudolph Schleichers nye R5-model, som af
mange bliver regnet for at være den bedste motorcykel der fremkom i
30'erne.
Med R5'eren går BMW tilbage til rørrammerne, og introducerer teleskopisk
baghjulsaffjedring på modellen.
R5'eren har en topfart på 140 km/t. og en 500 kubik motor at gore godt
med, og dens udseende gør den til en klassiksk skønhed op til 1960'erne.
1937
Den 28/11-37 sætter Ernst Henne igen ny rekord på landjorden, denne gang
med en hastighed på 278 km/t., og han bliver derefter prompte omdøbt til
"Den hurtigste mand på to hjul". Hans rekord holder i 14 år.
I løbsverdenen kører Jock West en Kompressor i Senior TT-løbet på Isle
of Man, og endnu en gang sætter BMWs omdømme for kraft og ydelse liv i
bestillingerne fra det tyske militær, som bestiller 15.000 340 kubik
R35'ere.
R35'eren er den sidste encylindrede model der bliver udstyret med den
pressede stål-stjerneramme.
R35'eren har 14 hk at gøre godt med ved 4500 o/min., og en tophastighed på
100 km/t.
1938
BMW leverer motorcykel nummer 100.000 fra samlebåndet.
På daværende tidspunkt har BMW indført baghjulsophæng på alle
modellerne, begyndende med R61'eren.
BMW byder på 6 nye modeller dette år, inklusive den sidste encylindrede
model der kom før krigen, R23'eren.
Andre modeller der var værd at lægge mærke til dette år var bl.a.
R51'eren, som var populær hos færdselspolitiet i Tyskland, og R66'eren,
som var den mest kraftfulde model med boksermotor som folk kunne købe.
R66'eren havde 597 kubik, og 30 hk at gøre godt med ved 5300 o/min.
R71'eren kommer også på markedet dette år, og den bliver den sidste
model som BMW laver med sideventiler.
1939
BMW har 27.000 arbejdere ansat ved 2. verdenskrigs udbrud.
Mange i firmaet er blevet sat i gang med at fremstille
flyvemaskinemotorer, og den 14-cylindrede 810 stjernemotor udvikles til
brug i Focke Wulf-kampflyet.
Faktisk er hele BMWs firmapolitik nu styret hen imod at fremstille militærmateriel,
ligesom konkurrenternes er.
Men motorcyklerne spiller stadig en stor rolle, og dette år bliver Georg
'Shorsch' Meier den første udlænding på en udenlandsk maskine (en
Kompressor), der vinder Senior TT på Isle of Man. Hans britiske
holdkammerat Jock West slutter på en andenplads.
Til toppen
1940
Med 2. verdenskrig i fuld gang var der ikke liv i videreudviklingen i
motorcykelafdelingen hos BMW - alt blev sat på lavt blus helt frem til
1952 - tidligt i dette årti var BMW - i lighed med mange andre fabrikker
- i færd med at udstyre den tyske hær.
Og da Tyskland endelig var besejret, stod BMW tilbage med sønderbombede
fabrikker, og de allierede truede med komplet nedrivning.
1941
BMWs primære bidrag til krigsmaskineriet var den specialdesignede R75.
Modellen var lige effektiv både på og udenfor vejene, så der dukkede
adskillige imitationer op fra andre fabrikker.
Der blev lavet 18.000
eksemplarer, baseret på Alex Von Falkenhausens design.
Med sin 750 cc motor kunne modellen yde 26 hk ved 4000 o/min., og oven i købet
havde modellen også en drevmekanisme på sidevognens hjul, samt
hydrauliske bremser.
Den ekstra bremsekraft var nødvendig for at standse
R75'eren effektivt; den vejede i alt 400 kilo med sidevognen.
Udstyret med ekstra stor benzintank, 2 sæder og en sidevogn, blev
R75'eren brugt til bl.a. rekognoscering, kurérkøretøj og angreb -
sidstnævnte når den var udstyret med et maskingevær.
Det er typisk denne model der dukker op i krigsfilm om 2. verdenskrig.
1945
Kort før 2. verdenskrigs afslutning blev BMWs direktør Kurt Dornath
beordret af den tyske regering til at destruere produktionsfaciliteterne i
München.
Dornath ignorerer prompte denne ordre.
Et år senere beordrer de amerikanske besættelsestropper det samme.
Og endnu en gang ignorerer Dornath ordren.
I stedet overlever BMW på at fremstille landbrugsudstyr, cykler, bestik,
potter og pander - forsyninger, der alle hjælper det nu ludfattige tyske
folk.
1946
Eisenach-fabrikken, der overgives til russerne, fortsætter med at
fremstille russiske BMW-kopier, ved hjælp af BMWs design og tegninger.
Disse R35'ere bliver kaldt EMW (for Eisenach Motoren Werke), og de bliver
fremstillet med et lignende logo, blot med røde og hvide farver i stedet for det
klassiske blå/hvide logo.
Det bliver BMW forbudt af de allierede at fremstille egne motorcykler, så
BMW overlever på at reparere de allieredes køretøjer.
1947
Da Den Internationale Kontrolkommission begynder at slække på forbudet
mod fremstilling af motorcykler, går BMW i gang med at tegne de første
skitser til det der ender som R24'eren.
Designet består udelukkende af reservedele der er til overs fra førkrigsmodellerne.
BMW er dog endnu ikke klar til begynde motorcykelfabrikationen, og
fabrikken overlever på at fremstille og sælge 22.000 cykler dette år.
1948
BMW påbegynder officielt motorcykelproduktionen dette år og lægger ud
med R24'eren, der forsynes med R23'erens gearsystem, og en moderniseret
udgave af en encylindret motor.
R24'eren bliver den første model, der fremstilles efter krigen, og den
bliver udstyret med en 250 cc motor og centrifugal tændingsregulering,
samt sekventielt gearskifte med 4 gear.
Samtidig lægger BMW planer om at gå over til 2-takts motorcykler. Dette var et mere simpelt design, og valget skyldtes
materialemangelen på dette tidspunkt.
1949
BMW er ved at komme sig over 2. verdenskrig, og der er efterhånden
produceret 17.000 eksemplarer af R24'eren.
Produktionen af R50/2 og R51/2 påbegyndes dette år.
Disse to modeller bliver kritiseret for at være det første bevis på, at
BMW er begyndt at gå på kompromis med kvaliteten.
Motorcykelentusiaster er ikke tilfredse, da de opdager, at det bagerste
hovedleje er blevet flyttet ind i krumtaphuset, i stedet for at det får
sit eget.
Og for at føje spot til skade, viser det sig at centrifuge-oliefilteret
ikke kan klare efterkrigstidens dårlige kvalitet brændstof, der får
benzintilførselen til at stoppe til, og blokerer for oliesmøringen.
Til toppen
1950
Efterkrigstidens strenge restriktioner slækkes efterhånden.
BMW blev endelig sluppet fri, og gik atter i gang med at producere i alle
afdelinger.
På kort tid genetableres deres ry som en fremragende fabrikant af
motorcykler, og produktionen af håndbyggede sportsbiler genoptages.
Selv flyproduktionen fik lukrative kontrakter.
Da motorcykelsalget i slutningen af 50'erne begynder at gå ned ad bakke,
og "wirtschaftswunder"-æraen slutter, får BMW atter økonomiske
bekymringer.
Men i begyndelsen af 1950 er BMW tilbage i topform.
Produktionen af R24'eren når op på 17.000 styks, og og den nye R25'er
med dykkende baghjuls-støddæmper står parat til at afløse R24'eren.
R23'eren er på det daværende tidspunk den motorcykel, der er produceret
flest af, 47.700 eksemplarer er efterhånden rullet ud fra fabrikken.
Det er også dette år, hvor BMW begynder at fremstille R51/2'eren, som er
den første boksermodel siden krigen, baseret på ældre modeller.
Det er faktisk en opdateret version af R5'eren, og den 500 cc store
maskine med overliggende ventiler yder omtrent det samme som forgængeren
med 24 hk ved 5800 o/min.
1951
R68'eren, som bliver kendt som "1000-mile-raceren", er den første
tyske fabriksfremstillede motorcykel, som opnår en hastighed på 161
km/t.
BMW vender dermed tilbage i rækken af topfabrikanter, da R68'eren præsenteres
ved den internationale motorcykel- og cykeludstilling.
R68 når op på 35 hk ved 7000 o/min.,som er den største ydelse og det højeste
antal omdrejninger på det tidspunkt.
BMW præsenterer også R51/3'eren dette år.
Det er den første af de nydesignede efterkrigsmodeller, og den første
BMW-motorcykel nogensinde, uden nogle former for kæder i motoren.
Andre nyskabelser er en elektrisk dynamo, der yder forbløffende 160 watt
- 60 watt er det mest almindelige på det tidspunkt - og et krumtaphus støbt
i eet stykke, som bliver brugt frem til 1969.
BMW kører med fuld kapacitet, og produktionen springer fra 9450 til
17.100 motorcykler på et enkelt år.
1952
Markedet kræver en motorcykel med sidevogn, og BMW kommer med R67'eren.
Det er BMW's første 600 cc boksermotor med overliggende ventiler, og den
første maskine på over 500 cc siden krigen.
Duplex-forbremser introduceres på denne model, der forbliver uforandret
indtil 1954.
BMWs motorcykelproduktion fortsætter med at vokse, og når nu op på
25.000 eksemplarer.
1953
BMW påbegynder Rennsport (RS)-serien med svinggaffelaffjedring for og
bag.
Fogaflerne forbedres med tovejsdæmpning og harmonikabælge på forgaflen.
BMW opdaterer R25'eren til en R25/3, som er den mest succesfulde mc på
daværende tidspunkt.
Med en tophastighed på 117,5 km/t. sælges R25/3 i 47.000 eksemplarer i løbet
af produktionen af modellen, et salg som stort set skyldes forbedringer i
karburator og motor, som yder 100 km på 2,9 liter i brændstofforbrug.
Efterspørgselen efter de tungere modeller er aftagende, skønt BMW efterhånden
har solgt 100.000 motorcykler.
1954
RS-serien får sin produktionsdebut et års tid efter påbegyndt
udvikling; serien bliver fremstillet specielt til konkurrencebrug.
BMW får efterhånden etableret sit omdømme i sidevognsløb dette år, da
Wilhelm Noll og Fritz Cron vinder verdensmesterskabet i sidevognsløbene.
BMW fortsætter med at dominere verdensmesterskaberne hvert år fra 1955
frem til 1974.
1955
BMW bryder forbindelsen med Eisenach-fabrikken på grund af for høje
produktionsomkostninger på biler, og fabrikken bliver omdøbt til
Automobilwerke Eisenach.
R50'eren klarer fint 26 hk ved 5800 o/min., og er udstyret med
svinggaffelaffjedring for og bag, modellen erstatter R51/3'eren.
R50'eren bliver beskyldt for at have et gammeldags udseende, og dette
kombineret med faldende salg af motorcykler, gør at BMW må se en usikker
fremtid i øjnene.
R26'eren, der berømmes for sin sikkerhed og komfort, kommer på gaden
dette år. Den er udstyret med Earles-forgafler, som er noget nyt hos BMW.
1956:
De nye modeller som BMW fremstiller, sælger ikke godt. Der bliver kun
solgt 3500 eksemplarer af R50'eren, og der sælges kun 1300 stk. af dens
nyere og mere kraftfulde kusine, R69.
De tyske selskaber begynder at drosle ned, og BMW bliver nødt til at fyre
600 ansatte og skærer ned på motorcykelproduktionen - fra 23.531
motorcykler i 1955 til 15.500 motorcykler i 1956.
De overskydende større maskiner stilles på lager, og Suez-krisen gør
ikke tingene bedre.
BMW koncentrerer sig om at fremstille mere effektive maskiner.
1957:
Situationen forværres.
Den totale mc-produktion går ned igen - denne gang fra 15.000 til 5.429
motorcykler.
De konkurrerende fabrikker såsom Adler, DKW og Horex opgiver alle at
fremstille motorcykler.
BMW trækker sig lidt tilbage fra at fremstille nye modeller, og man
koncentrerer sig i stedet om at eksportere størstedelen af maskinerne til
USA eller England.
1958:
Den økonomiske boble brister endelig for BMW.
Rygter om sammenlægninger og opkøb begynder at cirkulere, da finanserne
nærmer sig bunden.
Selv om produktionen når op på 7.156 maskiner, ser fabrikkens fremtid
stadig usikker ud.
Der kommer ingen nye modeller dette år - eller det næste.
1959:
Sørgelige salgstal (produktionen når kun 8.412 eksemplarer dette år) og
en forrygende mangel på finanser giver røde tal i regnskaberne.
Konkurrenten Daimler Benz øjner muligheden for at købe BMW ud, og
rygterne får mere fart på.
Men Dr. Herbert Quandt bakker den plagede fabrik op. Quandt er bankmand
med et vist omdømme, og desuden er han mc-entusiast.
Hans tillid viser sig at smitte andre, og snart følger andre investorer
efter og skyder penge i BMW.
En berømt lastvognsfabrik - MAN - køber BMWs flyafdeling i Allach, og dækker
andre gældsposter.
Selv om dette markerer afslutningen på BMWs engagement i flyfabrikation,
lykkes det dog for fabrikken at overleve.
Til toppen
1960
Dette er året, hvor R69S kommer på markedet. S står for "Sport
Model".
R69S er den hurtigste 60'er til dato med en tophastighed på 175 km/t og
42 hk/7000 o/min, og den regnes for at være en klassisk BMW-motorcykel.
R69S er udstyret med geardrevne knastaksler, og har "lejer
overalt".
R27'eren kommer også på markedet dette år; cyklens motor er gummiophængt
for at dæmpe vibrationerne.
Det er den sidste encylindrede maskine, indtil F650 Funduroen, men den sælger
sundt - 15.000 eksemplarer bliver solgt i de 7 år, den produceres.
R50S'eren er endnu en betydningsfuld model, da den er den af BMW's 500
kubik-motorer med det højeste omdrejningstal.
Den lød dog mere voldsom end den var, og R50S fænger aldrig rigtig hos køberne,
der sælges kun 1634 stk. i løbet af 3 år.
1961:
Et stort år for BMW, R69S og løbsverdenen.
N. Price og P. Darvill vinder Barcelonas 24-timers løb, de sætter
verdensrekord med en topfart på 153,9 km/t.
Året slutter med endnu en rekord, denne gang på Monterey i endnu et
24-timers løb med en topfart på 176 km/t., og en 12-timers rekord med en
topfart på 175,8 km/t.
Jo R69S skaber respekt og reklame for BMW.
Samme år overgår BMW fra håndkraft til samlebånd i bilproduktionen, da
BMW 1500 kommer på markedet.
1963:
Der sker ikke meget rent innovativt dette år, men aktionærerne er dog
alligevel glade.
For første gang siden 2. verdenskrig giver BMW overskud igen, og
fabrikken kan udbetale en sund dividende.
BMW er tilbage.
1967:
BMW sælger sin motorcykel nummer 250.000 siden 2. verdenskrig, og selv om
fabrikken er mere koncentreret om det hstigt voksende bilmarked (op med
133 %), klarer mc-afdelingen sig fint, omend måske lidt diskret, med 6000
motorcykler produceret dette år.
Der kommer ingen nye modeller fra 1962 til 1969, men der fremstilles
specielle eksportudgaver af R60 og R69 - nu kaldet R60US og R69US.
De to modeller udstyres med teleskopforgafler mod tidligere Earles-type
forgafler.
Denne ændring sætter standarden for /5-serien i 1969.
1969:
BMW begynder året med at flytte motorcykelproduktionen til
Spandau-bydelen i Berlin.
BMW genoptager arbejdet med videreudviklingen af deres motorcykler efter
10 relativt stille år.
/5-serien får en mere moderne fremtoning, en elektrisk starter,
teleskopforgaffel og mere bil-lignende ingeniørarbejde.
Det er den første mc i den lettere ende siden 1941, med en motor på 750
kubik.
Dette markerer den mest dramatiske forandring siden R32'eren rullede ud
fra fabrikken i 1923.
R50/5, R60/5 og R75/5 bliver alle produceret med teleskopforgafler.
Boksermotoren bliver nu vendt, og knastakslen befinder sig nu under
krumtapakslen, og stødstængerne er nu forvist til rør der befinder sig
på siden af og under motoren.
I 1969 begynder BMW endelig at tilbyde et andet farveudvalg, man kan dog
kun vælge mellem sort, sølv og hvid til at begynde med.
Sidevognen er ikke længere et must på BMW's motorcykler, nu da fabrikken
vender blikket mod fremtiden.
Til toppen
1970:
BMWs motorcykler bliver atter fremstillet i et antal, der så småt
begynder at ligne noget igen.
Der sælges 35.370 R75/5'ere mellem 1969 og 1973.
Forandringerne i /5-serien er kun små, hvis der i det hele taget er
nogen.
Dette afspejler BMW's tradition med at raffinere og forfine alene ud fra nødvendighed,
og ikke på grund af mode.
Investeringer i forarbejdelsen i Spandau-afdelingen forvandler stedet til
en fuldblods fabrik, og alle mc-dele fremstilles nu internt.
Horst Sprinter bekæmper mangelen på arbejdskraft ved at ansætte
udenlanske medarbejdere, og BMW's motorcykeldivision vokser fra 850 til
1500 ansatte.
1973:
BMW fejrer 50 års jubilæum, og motorcykel nummer 500.000 forlader
fabrikkens samlebånd.
Men tiderne er forandrede, og dette ses tydeligt i BMW's nye R90S.
Fabrikkens nye fartuhyre er en maskine på 900 kubik med 67 hk, og dette
er fabrikkens største og hurtigste maskine til dato, hvilket bryder 750
kubik-grænsen, der har stået fast i 50 år.
Ved første øjekast vinder maskinen et ry som Tysklands mest sexede
super-motorcykel, blandt andet på grund af den lækre kåbe og den frække
finish.
204.000 motorcykler produceres i løbet af de næste 3 år.
/6-serien ser også dagens lys dette år, i 600, 700 og 900-udgaver; i alt
sælges 55.000 eksemplarer af disse maskiner.
Spandau-fabrikken arbejder nu med fuld kapacitet; der produceres årligt
25.000 motorcykler.
Og BMW's omdømme fortsætter med at vokse, da fabrikken render med
Mander-trofæet i Isle of Man-løbet dette år.
1974:
/6-serien bliver sat i masseproduktion, og for første gang tilbyder BMW
nu 5-trins gearkasser på fabriksmodellerne.
R75/6-modellen bliver den første BMW-motorcykel, som bliver
udstyret med en enkelt skivebremse på forhjulet.
Og i sand BMW-ånd kører Helmut Dahne sin R75'er fra München til Isle of
Man-løbet, slutter på en tredjeplads - og kører så hjem igen.
1975:
Bremseskiver med huller er opfindelsen som introduceres for BMW dette år,
hvilket forbedrer bremsetiden kraftigt i vådt vejr.
Og en gammel motorcykelfinesse - kickstarteren - bliver endelig elimineret
som standardkomponent på fabriksmaskinerne.
BMW-medarbejder Rudiger Gutsch bygger sin egen enduro-motorcykel dette år.
Modellen bliver senere brugt som basis og inspiration i udviklingen af
on-/offroad-maskinerne i 1980.
1976:
BMW designer 1000-kubikkeren R100/7.
Modellens mere sportsprægede søster - R100RS - kommer også på gaden
dette år.
Ligesom R100/7'eren har den en motor på 1000 kubik og 70 hk ved 7250
o./min., og en tophastighed på 188 km/t.
Det er den første fabriksmodel der tilbydes med helkåbe. Dette kåbedesign
forbliver stort set uændret frem til 1993.
R100RS'en tilbydes i en meget utraditionel farve, nemlig "smoked
red".
Selv om det vrimler med 4-cylindrede konkurrenter klarer boksermotoren sig
flot og giver igen med stil, da Reg Pridmore vinder AMA Superbike-titlen i
1976 på sin R90S.
1977:
R80/7 tiltrækker sig opmærksomheden hos politi verden over som et
fremragende kompromis mellem 1000-kubikkerens råstyrke og den behagelige
kørsel, som 750'eren har.
Faldende salg på det amerikanske marked for boksermodellerne (BMW faldt
fra en 6. plads til en 11. plads), sender signaler til BMW om at begynde
at se på andre og nyere designs.
1978:
R100RT tilbyder de intereserede en helkåbe i bedste Touringstil, og
cyklen virker som en trendsætter inden for touringmotorcykler i 1978.
Mens de mere racerorienterede motorcyklister stejler over kåben, elsker
langturs-kørerne modellen for dens komfort.
R100RT tilbydes i den populære "smoked red", samt i nogle ikke
nær så populære farver: Flaskegrøn, og en brun- og cremefarvet
kombination.
I den anden ende af skalaen dukker R45'eren op dette år, dette er den
mindste boksermotor i denne periode.
R45'eren er et hit hos forsikringsselskaberne og en fuser hos kunderne,
der vil have mere kraft end den lille motor kan yde med sine 473 kubik og
27 hk ved 6500 o./min.
1979:
BMW vinder de tyske offroad-mesterskaber og begynder at opbygge et vist ry
på dette område.
I mellemtiden øges salget i England med 61 %, på trods af dårlige
salgstal i USA.
BMW's succes i England skyldes hovedsagelig det engelske politi, som nu
foretrækker BMW-motorcykler.
Hele 86 BMW-forhandlere er skudt op i England for at imødekomme den
stigende efterspørgsel.
Fortsættelse følger.
Mange tak til
følgende venlige og sprogkyndige mennesker
i og udenfor nyhedsgruppen News:dk.fritid.motorcykel:
Orla
Pedersen
Henrik Damgaard
Dennis Hellan Pedersen
Kim Armand
Steen Gruby
Jørgen Gerdorf
Kristian Kjeldsen
Denise Reindel
Tommy Nielsen
Jimmi Bram
J.C. Kløve
- og derudover:
Nuller aka Sjukken
Timo
Punto
Daniela og Lars i Iowa
Erik fra Politihistorisk Museum
Og til jer allesammen - også jer som jeg måske har glemt at få med:
Tak for hjælpen - det er uvurderligt, og jeg er mere end glad for
at I kan teknisk tysk og engelsk,
når nu mine egne fattige sprogkundskaber ikke kan følge med! ;-)