Lidt om siden her...

Denne hjemmeside har intet med BMWs officielle sider at gøre, det er udelukkende et hobbyprojekt fra en glad amatørs side med deraf følgende bommerter, fejl og lignende forhåbentligt hyggelige særheder...og nej, jeg er heller ikke ansat hos BMW, hvis du skulle få den tanke.
Jeg er bare en af mange, som syntes at BMWs motorcykler er skønne, og det udmundede så foreløbig med bl.a. denne bette hjemmeside.

Hvis du ligger inde med gode billeder af BMW mc'er eller links, så er jeg interesseret.
Og hvis du skulle have lyst til at skrive historien om din BMW-motorcykel, eller om erfaringer og gode tips og tricks, skal du være velkommen til at kontakte mig for yderligere aftale. 
Jeg kan desværre ikke give dig noget for det andet end æren og lidt plads på siden her, men jeg vil til gengæld være glad for din artikel - lære kan man jo altid, og så får også andre jo fornøjelse derved - og forhåbentlig glæde deraf.

Siden er under stadig udvidelse alt efter om jeg hitter spændende ting på nettet, eller kommer ud og fotograferer noget interessant, der har nytteværdi i BMW mc-sammenhæng.
Og skulle der være fejl og mangler af divergerende art, er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig med korrigerende oplysninger.
Al hjælp vil blive påskønnet.

En særlig tak skal da lyde til mine to venner Erik F. og Timo S., som lægger serverplads og teknisk assistance til.
Tak skal I have, gutter. *dybt buk*

Venlig hilsen

WebMaster

K75RT@bmwmc.dk